Gudstjenester i Nebbelunde

Sædinge kirke

Sædinge kirke ligger på et let hævet terræn østligt i landsbyen af samme navn nær bredden af den nu udtørrede Rødby Fjord. Kirken er en af de ældre i området, opført i 12 - 1300 tallet. Den bebstår af et romansk kor og skiv, hvortil dder i 14 - 1500 tallet er føjet et tårn med et ottesidet spåntækket spir. Hvælvene i gotisk stil er ikke kirkens oprindelige loft, da  den som de fleste andre romanske kirker er bygget med fladt træloft. 

Kirkens indgang er i tårnets vestmur og tårnrummet tjener således som våbenhus. Går man går rundt om kirken kan man se, at der tidligere har været et våbenhus på sydsiden af kirken. Ligeledes på sydsiden kan man se en tilmuret præsteindgang til koret, og på nordsiden af kirken ses spor af kvindeindgangen. Ved kirkegårdens østlige mur skal der have været en helligkilde. 

Kirkens indre har tidligere været dækket af kalkmalerier, som nu for størstepartens vedkommende er overkalkede. Alterbordet er et umalet egetræspanel af nyere dato, medens altertavlen er en gotisk skabstavle fra 1400tallets slutning med tilføjelser fra 1588. Den middelalderlige tavle er midtdelt af skriftfelter. Det store billedde foroven viser korsfæstelsesscenen, medens de fire billeder i siden viser Jesu vej fra Gethsemane til Golgatha.

Døbefonten, er er af kalksten, er at nyere dato. Dåbsfadet er et sydtysk arbejde fra 1575. Det har i bunden et relief forestillende Mariæ bebudelse. Prædikestolen med himmel stammer fra slutningen af 1600 tallet, medens alterbord og stolestader er fra slutningen af 1800-tallet.

Kirken, der i katolsk tid skal have været viet til Treenigheden, er fra middelalderen anneks til Nebbelunde og har som denne gennem tiden haft skiftende ejere. Fra 1760 hørte kirken under Højbygård, og med gården indlemmedes den i 1803 i et nyoprettet stamhus, fra 1819 baroniet Sønderkarle, hvorunder den forblev indtil den 1. januar 1925 overgik til selveje. 

 

 

Sognepræst ( KfB)

Gudstjenester i Sædinge