Kirkens historie

Rødby Kirke nævnes kun i de middelalderlige kilder, i forbindelse med præsterne. I 1420 omtales præsten i Rødby, som også dengang var præst ved både Rødby og Egeby kirke. Egeby kirke er den nuværende Ringsebølle Kirke. Hvor Rødby Kirkes indtægter har været svingende a, blandt andet fordi Rødbyborgerne  fra tid til anden fik indskrænket og udvidet deres søfarts- og handelsrettigheder, var indtægterne fra menigheden ved Egeby Kirke mere sikker, for der levede man af den fede lollandske muld.

  Kongerne har i gennem tiden haft en tæt tilknytning til Rødby kirke, da Rødby tidligere var overfartsby til Tyskland  og det var her kongerne tog ophold, når de blev forsinket af dårligt vejr på deres rejser, når de skulle besøge familien nede i Europa.

 

 

Kirkens ydre

Kirken består af et senromansk skib bygget af velbrænde munkesten i regelmæssigt munkeskifte med mange sorte bindere. Af de oprindelige sten er kun få tilbage, men i forbindelse med en ombygning i renæssancen bevaredes skibets form. Koret til den oprindelige romanske kirke er blev revet ned og erstattet med et nyt og større kor med gotiske hvælvinger, således at kirken i dag fremstår med flade stuklofter i skib og sideskib og gotiske hvælvinger i det store kor. På koret ses årstallet 1632 og Chr. 4?s monogram; 1632 er angiveligt opførselsår for kor-udvidelsen. Den tilmurende norddør fra middelalderkirken er stadig synlig. Det middelalderlige, romanske kirkeskib markeres tydeligt af en buefrise. Tårnet, der har samme bredde som kirken, er kommet til senere.

  Ved en hovedreparation i 1889 fik kirken de nuværende ensartede vinduer, og et gammelt middelaldervåbenhus blev erstattet af et nyt.

  Nordfløjen bærer Frederik den Fjerdes monogram, og årstallet 1728 angiver opførelsesåret. I 1726 havde kongen besluttet, at der skulle bygges en tilbygning til Rødby Kirke, stenene skulle hentes fra godset Søholt, og det var kongens egen slotsmurermester, Christen, Friedscher, der stod for opførelsen. Samme sideskib, også kaldet Nordfløjen, har haft en trappeopgang fra kirkegården til et pulpitur.

  Tårnet er 38 meter højt (altså højere end Rundetårn, hvis man ikke regner observatoriet der med), og i 1858 opsattes et slankt zinkspir, som i 1948 afløstes af et kobberspir. Der har længe været ur på kirkens tårn; fra gamle kilder véd vi, at kirken i 1679 fik repareret et såkaldt sejerværk, altså et urværk udført af Hans Sejermager i Nykøbing.

  På kirkens sydside er opsat et par gamle gravsten.

Kirkens indre

Altertavlen er i højrrenæssancestil, fra ca. 1610-20, men vi kender ikke navnet på billedskæreren, der muligvis er den samme som den, der har skåret tavlen i Klosterkirken i Nykøbing F.

  Storstykket har 3 felter flankeret af dydshermer, som forstiller: Tro (kors og kalk) , håb (anker) og kærlighed (barn) - og retfærdigheden (sværd og vægt). Over den midterste, fremspringende del af gesimsen hæver sig et baldakinagtigt topstykke, hvis gesims og topstykke bæres af tre figurer: Frelseren flankeret af to engle med basuner, krone og et dokument med 7 segl (en reference til Johannes? Åbenbaring og dommedag).

  I altertavlens midterfelt sidder et maleri på lærred af Anton Dorf fra 1893. Det forestiller Jesus på besøg hos Martha og Maria, hvor Martha har ryggen ud mod kirkegængerne, mens Maria lytter ved Jesu fødder. Det oprindelige alterbillede, en nadverscene på træ, er ophængt i sideskibet.

  Antependiet (alterbordsforsiden) fra 2006 er designet og vævet af en af Danmarks dygtigste vævere Hanne Vedel fra Åbenrå. De to 44 cm høje alterstager er fremstillet i Lübeck omkring år 1600 og bærer indskriften ?Svend Michelsøn Winter HB Lucia Bermesters Lubeck.

  Alterskranken af smedejern er ifølge kirkens regnskaber skænket af sognepræst Hr. Søren Jacob Eilertsen og hans hustru Margrethe Lund i 1749. Deres forgyldte spejlmonogrammer ses i midterfelterne med kroner over. Kronerne skal ikke opfattes som en helt bogstavelig baronkrone. Ved siden af at betegne en baron er den femtakkede krone også den generelle adels-/fyrstekrone, og sandsynligvis skal den i dette tilfælde ses som et symbol på den ære, præsteægteparret har tillagt sig ved deres donation: de har givet en fyrstelig gave og belønnes med himlens krone.

  Prædikestolen fra ca.1580 er næsten bemærkelsesværdig i sin enkelhed.

Ingen af kirkens to døbefonte er oprindelige; den, som er i brug, og som er placeret lidt klemt ved nordsiden af alteret, er af sandsten og fra 1858, mens der i nordfløjen står en træfont med låg. Kirken har dog et dåbsfad af sydtysk oprindelse fra ca.1575, og i dets bund er en fremstilling af englen, som bringer bud til Maria.

Den nuværende romantiske altertavle og den gamle renæssance-altertavle

Orgelet

Det første orgel, som kendes fra de skriftlige kilder, er fra 1666. Dette er relativt tidligt, eftersom orgeler først i løbet af 1600- og 1700-tallet blev almindelige som ledsagere til salmesang ? før var det et instrument, som spillede op til dans ved hofferne! Samme år ansattes en såkaldt orgelmester, som formentlig også har ledet kirkens kor. Rødby Kirke har altså været med på noderne, en (til tider) rig og moderne kirke.

  Et orgel fra omkring 1850 blev i 1936 udvidet til 10 stemmer, og 1947 udbygget til 19 stemmer af Marcussen & Søn.

Kirken fik nyt orgel fra Marcussen & Søn i 2007, og Ebbe Lehn Petersen var arkitekt på opgaven. Orgelet har 930 piber fordelt på 18 stemmer med plads til udbygning med fem mere.

  Her kan du komme videre til Kristeligt Dagblads artikel om orgelbyggervirksomheden med billede af pibemager Preben Pedersen, der er i færd med at lave piber til Rødby-orgelet: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/21164

 

Marcussen-orglet blev indviet 2.Pinsedag 2007

Kirkekronerne

I kirken er tre såkaldte kirkekroner.

  Den største er fra slutningen af det 16. århundrede og bærer følgende indskrift ?Denne Lyse Croone Hafver Simmen Christensøn med sin kiere Hustrue Marta Peders Daatter Foræret Kierken tik Prydelse offver hendis salig Mand Jørgen Erichsen til Afmindelse for sin Begrfvelse? . Enken Marta Pedersdatter må have været et godt parti for Simmen Christensøn, når de kunne bekoste denne krone. Samme enke lod også et kapel for sin afdøde mand bygge til venstre for våbenhuset med spær og bjælker i egetræ. Kapellet står ikke længere, men deres gravsten er i dag opsat på kirkens sydmur.

Kirkeskibene

Kirken har to meget fine kirkeskibe ophængt i Nordfløjen.

  Det yngste en fregat som på undersiden bærer indskriften: ?Ao 1741 d. 17. Martii Blev dette Skib Foræret kirken til Prydelse af Jørgen Eriksen Willer, Jens Markussøn Willer, Lars Ottesøn, Peder Brabant, Lars Henikson, Jacob Ottesøn, This Martisøn, Erik Jørgensøn Willer, Albert Boye, Hans Zier, Søren Winter, Hans Eriksøn og Johan Jeppesøn. Nogle af byens bedsteborgere og skibbere.?

  Det andet skib er ældre, en fregat fra ca. 1650, men bærer indskriften: ?Ao 1741 d. 17. Martii Renovirit (renoveret) af os som bekostede det andet Ny Skib?

Gudstjenester i Rødby